• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

TIMESAFE

et værktøj til bedre drift

  • TIMESAFE
    • Om os
    • Download TIMESAFE QR Code scanner
  • Produkter
    • Fagmoduler
    • Brand & DKV
    • Varme, ventilation & indeklima
    • HelpDesk
    • Retailpakken
  • Cases
  • Demo
  • Kunder
  • Kontakt
  • Login

PHP udvikler til kerneteamet – KANDIDAT FUNDET

Personerne bag TIMESAFE
Jesper Horsmark – partner og systemansvarlig.

Vi oplever stor vækst og efterspørgsel som aldrig før på vores digitale samarbejdsplatform indenfor service management m.m. og vi har brug for dig, der er en dygtig PHP udvikler og som kan styrke vores kerneteam.

TIMESAFE er både navnet på vores platform og på vores virksomhed. Vi er en innovativ virksomhed, som med et udpræget fokus på samarbejde, enkelthed og relevans udvikler et stærkt samarbejdsværktøj, der blander det bedste fra service management, facility management, asset management og service desk værktøjer i ét stærkt værktøj.

Vores kunder er typisk store organisationer, der bruger vores platform som et centralt værktøj til at få styr på data og til at styrke samarbejdet mellem deres interne medarbejdere og eksterne leverandører, som kan spænde bred. TIMESAFE hjælper med alt indenfor kortlægning og servicering af, primært, tekniske anlæg til screening, indkøbs- og udbudsprojekter, energioptimering eller helt andre former for samarbejde.

Vi synes selv, at vi er et ret unikt team, der har mange års erfaringer med i baggagen. Som udvikler hos os, vil du blive en del af et team, der har passeret start-up stadiet, men som fortsat er drevet af at gøre tingene bedre. Du skal være med til at styrke teamet i Silkeborg, hvor vi holder til i gode omgivelser og et levende miljø.

Arbejdsmæssigt er der masser af spændende opgaver i alle lag af platformen, og du vil få stor indflydelse på løsning af opgaverne i daglig sparring med dine kollegaer. Du får tildelt egne ansvarsområder indenfor både nyudvikling og den løbende drift af platformen. I forbindelse med nyudvikling vil du også deltage i møder med kunderne fra tid til anden, fordi vi lægger vægt på, at vi forstår vores kunders verden, når vi skal hjælpe dem med at forenkle og forbedre den.

Vi giver dig naturligvis en grundig oplæring i vores platform og de teknologier vi anvender.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du er skarp til både PHP, MySQL og gerne JavaScript og har derudover erfaring med HTML og JQuery. Du har gerne erfaring med Bootstrap og det er en fordel, hvis du har erfaring med Laravel. Vi ser også gerne, at du har interesse for “Internet of Things”. Det er vigtigt, at du kan tænke “ud af boxen” i din softwareudvikling, og at du mestrer kodning af enkle og smarte løsninger i et udfordrende it-system. Det er ligeledes vigtigt hos TIMESAFE, at der hele tiden tænkes i at levere brugervenlige løsninger.

Det betyder mindre for os, om du er selvlært eller om du har en formel uddannelse bag dig. Til gengæld er det afgørende vigtigt, at du brænder for at udvikle rigtig god software, der gør hverdagen nemmere og bedre for vores kunder og deres samarbejdspartnere.

Som team vender vi mange forhold i jagten på de bedste løsninger, men det er vigtigt, at du kan og har lyst til at agere selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.

Et job med stor mulighed for at sætte dit aftryk

Vi tilbyder dig et attraktivt og udfordrende job i en vækstvirksomhed, hvor du vil få rig mulighed for at præge og udvikle stillingen og bidrage med din viden og erfaring indenfor dit kompetenceområde.

Vi er ligeledes en virksomhed med spændende planer for fremtiden, hvilket vil kunne bidrage til nye spændende opgaver.

Vi lægger vægt på at være innovative/nytænkende og imødekommende og holder til i gode omgivelser og et entreprenant miljø ved Ferskvandscentret i Silkeborg. Der er altid gode parkeringsmuligheder lige ved døren og altid en god kantineordning.

Din ansøgning bedes sendt til Bloom – se mere her.

Primær Sidebar

Hør mere om TIMESAFE

Klik her for at læse mere, book en gratis demo eller få os til at kontakte dig:
Felter markeret med en * skal udfyldes.

  • Angiv en gyldig e-mailadresse!.
  • Indtast i format: +4570605056.
  • Udfyld venligst de påkrævede felter.
  • Tak fordi du skriver til os!
  • Fejl, beskeden blev ikke sendt.

Footer

Kontakt

TIMESAFE ApS
Stagehøjvej 27
DK-8600 Silkeborg
Tlf. 70605056
[email protected]
CVR: 36470054

Om TIMESAFE

TIMESAFE er et værktøj til håndtering af serviceydelser i byggeri og ejendomsdrift. Vi leverer løsninger inden for Asset Management, Facility Management og Service Management, som hjælper med at optimere driften af bygninger, tekniske anlæg og installationer. Brug TIMESAFE til styring af jeres servicekontrakter, brandeftersyn, energioptimering og dokumentation af vedligeholdelsesopgaver.

TIMESAFE er vinder af Gazelleprisen 2021

TIMESAFE er vinder af Gazelleprisen 2020

TIMESAFE er medlem af Proptech Denmark


IngenCO2

© 2025 TIMESAFE ApS · 70605056 · [email protected] · Book en demo