
Vi er glade for at kunne byde Ole Puggaard velkommen som Markedschef i TIMESAFE. Ole skal være med til at videreudvikle TIMESAFE’s plads og relevans i markedet, hvor dialog med kunder er den helt centrale ingrediens.
Ole kommer med en omfattende indsigt i de brancher og kundesegmenter, vi arbejder med – blandt andet inden for energi og sikring, hvor han gennem årene har arbejdet både nationalt og internationalt med salg, marketing og konceptudvikling.
Med Oles erfaring og fokus på at forstå kundernes behov og omsætte dem til værdi, styrker vi vores kommercielle retning og evne til at skabe endnu mere målrettede løsninger til vores kunder.
“TIMESAFE står et spændende sted med stærke produkter og et tydeligt formål. Jeg ser frem til at bidrage til vækstrejsen og skabe endnu større kendskab til den værdi, TIMESAFE kan levere,”
siger Ole Puggaard.
Velkommen til holdet, Ole – vi glæder os til samarbejdet!