Har du lyst til at skabe fremdrift og resultater gennem effektiv og tydelig marketing og kommunikation hos en entreprenant gazellevirksomhed? Vi tilbyder en nyoprettet stilling, hvor du med reference til vores CEO skal stå i spidsen for vores kommunikations- og marketingopgaver – fra strategi til eksekvering.
Arbejdsopgaver
Din centrale opgave er at få fastlagt kommunikations- og marketingstrategien sammen med vores CEO og dernæst føre den ud i livet. Leadgenerering, marketing og kommunikation er vigtige prioriteter for os og du hjælper os med at få det hele til at spille på tværs af aktuelle kanaler og platforme.
Hos os former du i høj grad din egen stilling, hvor du både arbejder med kommunikation til vores eksisterende kunder, og står i spidsen for sætte vores udadgående indsats i overhalingsbanen.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Lead generering og -kvalificering
- Udarbejdelse af nyt website og efterfølgende vedligeholdelse
- Hele vores digitale indsats (web, SoMe, nyhedsbreve, SEO, Google Analytics m.v.)
- Brand building: Awareness, positionering, visuel identitet og employer branding
- Content marketing: Identificere, analysere og producere relevant content, use-cases, video, nyhedsbreve, webinarer og produktflyers
- Arrangere fysiske og digitale erfa-møder
Dig som person
Vi er en SaaS virksomhed, så din interesse og forståelse for de digitale muligheder er nødvendig. Vi forventer ikke, at du er ekspert indenfor alle arbejdsopgaver, men du har flair for god marketing og kommunikation og besidder nysgerrighed og drive til at udvikle dig selv og dine kompetencer. Vi skal naturligvis nok hjælpe dig, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling indenfor it-branchen (ikke-fysiske produkter) i B2B sammenhæng.
Om dig:
- Du er nysgerrig og spørger ind for at forstå
- Du trives med at veksle mellem at arbejde selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer
- Det ligger dig naturligt at tage ansvar og du elsker at eksekvere
- Du er struktureret og kan holde fokus på flere opgaver på samme tid
- Du har et digitalt mindset og elsker mulighederne for at måle og evaluere resultaterne af dine indsatser
- Du er positiv og har en positiv tilgang til livet
Vi tilbyder dig
En super spændende, udfordrende og ansvarsfyldt stilling i en Gazelle virksomhed, hvor der er fart over feltet, god stemning og højt til loftet. Vi er et mindre, men engageret, team, hvor ambitioner, vækst og forretningens udvikling går hånd i hånd med trivslen samt din personlige og faglige udvikling. Vi er igang med en spændende udviklingsrejse og glæder os til, at du er en del af vinderholdet!
Vi holder til i Silkeborg – få hundrede meter fra motorvejen, ved siden af Fitness World og med fri parkering lige uden for døren. Vi foretrækker at du kan være mest muligt på kontoret i Silkeborg, men vi er generelt meget fleksible i forhold til hjemmearbejde. Vi stiller selvfølgelig bærbar computer m.v. til rådighed. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Ansættelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende, så vent ikke med at sende os din ansøgning og dit CV.
Din ansøgning sendes til [email protected] Tag endelig kontakt til CEO Steen Olsen, [email protected], 20908257 hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen.
Om TIMESAFE
TIMESAFE er en gazelle-vindende softwarevirksomhed, der vi tilbyder et stærkt samarbejdsværktøj til styring af virksomheders anlægsporteføljer, forenkling af gamle arbejdsprocesser, databaseret optimering af drift, vedligehold, energiforbrug og meget mere. Vores kunder er primært store virksomheder, kommuner og andre relevante aktører indenfor bygningsdrift og -vedligehold.