• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

TIMESAFE

Samarbejde - enkelt, effektivt og relevant

  • TIMESAFE
    • Om os
    • Download TIMESAFE QR Code scanner
  • Jobs
    • Projektleder til forankring af TIMESAFE i større organisationer
  • Kunder
  • Cases & nyheder
    • BAUHAUS vælger TIMESAFE til alle butikker i Danmark
    • Coop ruller ny brand-egenkontrol løsning ud i alle butikker
    • 100.000 i årlig driftsbesparelse på fedtudskillere efter enkelt udtræk af servicedata
    • Fra brandslukning til forebyggelse med rottebekæmpelse
    • CASE: Ét skridt foran energiledelsen i Odder Kommune
    • VENT-Basis og VENT+ energitjek kan nu håndteres via TIMESAFE
  • Demo
  • Kontakt
  • Login

Er du vores nye tekniske projektleder med flair for salg?

Vil du være teknisk projektleder (Account Manager) hos en dynamisk og entreprenant gazellevirksomhed? Hvis du vil have stor variation af kunder og opgaver, kompetente kollegaer, høj grad af frihed og let adgang til ansvar, så er vores stilling noget for dig.

Teknisk projektleder med flair for salg

Til vores team af kundeansvarlige søger vi en ny teknisk projektleder , der skal være med til at udvikle bestående kunder og tiltrække nye til vores SaaS-løsning indenfor drift af bygninger og tekniske anlæg. Kunderne er primært offentlige og private bygningsejere og administratorer, og sekundært serviceleverandører.

Arbejdsopgaver

Din vigtigste opgave bliver at servicere og sælge vore løsninger til en portefølje af bestående kunder, herunder at sikre at de udnytter deres muligheder optimalt, og forankrer vore løsninger i deres organisationer. Derudover har du ansvaret for at lave projekt- og mersalg på dine kunder, så både kunderne og vi får mest ud af samarbejdet. Du arbejder med omsætningsmål, og du har i øvrigt daglig tæt kundekontakt.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Løbende projektledelse og servicering af kunder
  • Hands-on i afklaring, opstart og implementering af nye løsninger i platformen i samarbejde med kunder
  • Aktiv kunde- og forretningsudvikling, gennem en struktureret identifikation af potentialer i forhold til den enkelte kunde
  • Vurdering af kunder og projekter i sammenhæng med målsætning og strategi
  • Formulering og eksekvering af aktivitetsplaner og udarbejdelse af salgsplaner

Den ideelle kandidat

Vi forventer ikke at du er ekspert indenfor vores område, men det vil være en fordel at du har erfaring med salg af tekniske SaaS-løsninger, samt at du kan begå dig både i offentlige og private organisationer. Du trives med også at opsøge og etablere nye kundeforhold. Det er et krav at du har erfaring med løsningssalg.

Over for kunderne fremstår du som en proaktiv og troværdig samarbejdspartner, som indgår i et tæt samarbejde om at identificere kundens behov, mulige projekter og implementering af dem. Vi prioriterer at bistå vores kunder med et højt serviceniveau, hvor vi helt ned i detaljen leverer kvalitet. Du skal derfor trives med et mix af salget og den løbende levering og servicering overfor bestående kunder.

Som person er du:

  • Pålidelig, velformuleret og tillidsvækkende
  • Vant til at levere en høj kvalitet i både salg og projektledelse
  • Stærk på tal, teknik, data og IT-systemer
  • Motiveret af at skabe resultater
  • Forandringsparat

Vi tilbyder dig

Stillingen er på fuld tid og med gode muligheder for selvstændigt ansvar og plads til at udvikle dig fagligt, personligt og karrieremæssigt. Vi er en mindre virksomhed i vækst og udvikling, og vi er et ambitiøst og engageret team, hvor vi har en åben og direkte dialog med hinanden.

Vi foretrækker at du kan være mest muligt på kontoret i Silkeborg, fordi det giver os allesammen mest, men er generelt meget fleksible i forhold til hjemmearbejde. Vi stiller selvfølgelig bærbar m.v. til rådighed og løn forhandles efter kvalifikationer.

Ansættelsen er hurtigst muligt, til opstart efter sommerferie. Ansøgning og kontakt til CEO Steen Olsen, [email protected] / 20908257. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale.

Om TIMESAFE

TIMESAFE er en gazelle-vindende softwarevirksomhed, der tilbyder et stærkt samarbejdsværktøj til styring af virksomheders anlægsporteføljer, forenkling af gamle arbejdsprocesser, databaseret optimering af drift, vedligehold, energiforbrug og meget mere. Vores kunder er primært store virksomheder, kommuner og andre relevante aktører indenfor service, bygningsdrift og -vedligehold.

Primær Sidebar

Footer

Kontakt

PRIMÆR KONTAKT
Steen Olsen, Direktør og Partner
20908257 / [email protected]

VIRKSOMHED
TIMESAFE ApS
Stagehøjvej 27
DK-8600 Silkeborg
CVR: 36470054
Tlf. 70605056
[email protected]

Om TIMESAFE

TIMESAFE er en platform, der styrker samarbejdet mellem bygningsejere/administratorer og leverandører - primært i relation til bygningers tekniske anlæg og installationer. Vores kunder tæller både bygningsejere og servicevirksomheder, der bruger TIMESAFE til at få overblikket over assets, styre servicekontrakter, drifts- og vedligeholdesopgaver, brandeftersyn, optimering af energi, udbudsunderstøttelse, dokumentation og meget mere.

TIMESAFE er vinder af Gazelleprisen 2021

TIMESAFE er vinder af Gazelleprisen 2020

TIMESAFE er medlem af Proptech Denmark

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

© 2023 TIMESAFE ApS · 70605056 · [email protected] · Book en demo